
Snør skoene og vær med til en hyggelig og meningsfuld dag, når vi afholder Klovneløb i Vrå.
Klovneløbet er et familieløb, hvor alle kan være med – uanset om du går, løber eller triller afsted. Det handler ikke om fart, men om fællesskab, smil og at støtte et godt formål. Når du deltager, støtter du Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Du kan vælge mellem 1, 3, 5, 6 eller 7 km.
Mødetid er kl. 16.15–16.30, hvor startnumre og klovnenæser udleveres. Vi starter med fælles opvarmning, inden løbet skydes i gang kl. 17.00.
Start og mål er ved fodboldbanerne ved Idrætscenter Vendsyssel, med parkering både ved centret og Vrå Skole. Alle børn får medalje, og der vil være vand og frugt til alle deltagere efter løbet.
Pris: 80 kr. pr. person.
Bemærk: Ruten går gennem skovbund og kan – afhængigt af vejret – være udfordrende for klapvogne og kørestole.